Metoder til påvisning af methylcellulose (MC)

Mar 09, 2026 Læg en besked

Vigtigste detektionselementer og standardmetoder
Påvisningen af ​​methylcellulose omfatter hovedsageligt bestemmelse af viskositet, methoxylindhold, pH, tab ved tørring, rester ved antændelse, tungmetaller og arsensalte. Viskositetsbestemmelse bør baseres på farmakopéstandarder. For prøver med en mærket viskositet under 600 mPa·s skal kapillarviskositetsmetoden anvendes, og viskositeten skal være 80 %-120 % af den mærkede viskositet. For prøver med en mærket viskositet på mindst 600 mPa·s skal rotationsviskositetsmetoden anvendes, og viskositeten skal være 75 %-140 % af den mærkede viskositet. Methoxylindholdsbestemmelsen skal følge methoxylbestemmelsesmetoden og kan udføres ved hjælp af gaskromatografi eller titrering. Andre rutinetest omfatter pH, tab ved tørring, rester ved antændelse, tungmetaller og arsensalte.

 

Til pH-testning skal opløsningen fra viskositetssektionen testes i henhold til metoden beskrevet ovenfor. pH-værdien skal være 5,0-8,0. Tab ved tørretest: Tør produktet ved 105 grader i 1 time; vægttabet bør ikke overstige 5,0 %. Rest ved antændelsestest: Test 1,0 g af produktet i henhold til metoden; restmængden bør ikke overstige 1,0 %. Tungmetaltest: Test rester, der er tilbage under restproduktet, ved antændelsestest i overensstemmelse med metoden; tungmetalindholdet bør ikke overstige 20 ppm. Arsen test: Tag 1,0 g af produktet, tilsæt 1,0 g calciumhydroxid, bland, antænd og test efter metoden; det skal opfylde kravene.

 

Andre testartikler og instrumenter

Derudover inkluderer testelementer fugtindhold, renhedsanalyse og partikelstørrelsesfordeling. Ofte brugte testinstrumenter omfatter høj-væskekromatografi (HPLC), infrarød spektroskopi og partikelstørrelsesanalysator.

 

Frontier test teknologier og forskning

Med hensyn til testteknologisk forskning ansøgte Shandong Tiansheng Cellulose Co., Ltd. i oktober 2024 om patent på "En metode til påvisning af celluloseindhold i spildevand fra methylcelluloseproduktion." To-infrarød korrelationsspektroskopi kan bruges til at karakterisere dens opløsningsmekanisme i ioniske væsker.